SUVERÆNE TEAM SYDHAVSØERNE
Daniel Sørensen scorede 5 gange da Team Sydhavsøerne vandt en overbevisende sejr over Odder. Foto: Anders Knudsen.
Anders Knudsen
Team Sydhavsøerne vandt sæsonens første hjemmekamp overbevisende over Odder.
MARIBO: Der var klasseforskel da Team Sydhavsøerne lørdag eftermiddag gennembankede Odder med 36-27 hjemme i Lollands Bank Arena.
Kun i den indledende fase var der tale om en lige forestilling.
Odders meget aggressive forsvar voldte en smule problemer det første kvarter, hvor gæsterne var foran med 9-7, men så kom Oliver Larsen ind i målet for Team Sydhavsøerne, der i den grad blev tændt af hans mange redninger. Det sidste kvarter af første halvleg vandt lollikkerne 11-3 og kunne gå til pause foran med 18-12.
Gæsterne forsøgte sig med fart over feltet at komme tilbage i kampen, men det opskruede tempo magtede de kun i glimt, og det var Team Sydhavsøerne ikke sene til at udnytte i den modsatte ende, hvor Nicolaj Jørgensen boltrede sig som en fisk i vandet og viste at han er en af rækkens absolutte topprofiler.
Odder kom aldrig tættere end seks scoringer i starten af anden halvleg og derefter trak Team Sydhavsøerne endegyldigt fra og førte en overgang med 11 scoringer.
I slutfasen kom de mere urutinerede kræfter på banen, men det blev det ikke væsentlig ringere af og de 650 tilskuere kunne med tilfredshed notere sig en sikker sejr på 36-27.
Med sejren har Team Sydhavsøerne bidt sig fast i toppen af 1. division med to sejre i to kampe og på næste lørdag møder man Skive på udebane.
Læs mere om kampen i Folketidendes sportstillæg mandag.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker