Det tyrkiske fodboldlandshold kan passende sende en venlig tanke til det tyske landshold i den kommende tid.
Med en 3-1-sejr hjemme over Belgien sørgede Tyskland for, at Tyrkiet får plads i playoff-runden om pladserne ved EM-slutrunden næste år i Polen og Ukraine.
Sejren til Tyskland, som vandt samtlige 10 kampe i gruppe A, gjorde, at Tyrkiet med en 1-0-sejr hjemme over Aserbajdsjan passerede Belgien og tog andenpladsen i gruppen.
Mesut Özil bragte Tyskland foran efter en halv time af kampen i Düsseldorf, da han via underkanten af overliggeren hamrede bolden i mål med et flot langskud.
Tre minutter senere fordoblede angriberen André Schürrle føringen, da tyskerne leverede et flot kontraangreb.
Schürrle løftede smukt bolden over Simon Mignolet i Belgiens mål.
I anden halvleg scorede Mario Gómez til 3-0, før belgiernes Marroune Fellaini reducerede kort tid før slutfløjtet.
I gruppe F blev Grækenland klar til EM med en 2-1-sejr ude over Georgien, men grækerne måtte kæmpe hårdt for sejren.
Grækenland, der kunne nøjes med uafgjort for at sikre gruppesejren, var bagud 0-1, til der manglede cirka 10 minutter, men så slog gæsterne til med to mål.
Veteranen Angelos Charisteas scorede det sidste mål for grækerne.
Kroatien blev nummer to i gruppen efter en 2-0-sejr hjemme over Letland.
Kroatien skal spille playoff-kampe om en billet til EM.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde