Svækket koncentration irriterer Wozniacki efter sejr
Caroline Wozniacki spillede sin først WTA-kamp i mere end tre uger, da hun slog japaner i Prag. Foto: /ritzau/AP/Michael Pronzato
/ritzau/AP/Michael Pronzato
Caroline Wozniacki førte 3-0 i andet sæt, før hun lod sin japanske modstander få snerten af et comeback.
Det var aldrig for alvor ved at blive spændende, da Caroline Wozniacki tirsdag vandt sin første kamp efter lidt over tre ugers turneringspause. Japaneren Misaki Doi blev slået 6-0, 7-5 i Prag.
Alligevel er danskeren irriteret over, at hun ikke kunne holde koncentrationen over hele kampen efter at have uddelt æg i første sæt. I andet sæt førte danskeren 3-0, men japaneren udlignede siden til 4-4.
- Jeg startede godt ud og spillede aggressivt. Jeg servede helt udmærket, og hun havde ikke rigtig en chance i første sæt og indtil midten af andet sæt.
- Så mistede jeg lidt koncentrationen og blev lidt for defensiv, og så lige pludselig kom hun tilbage i kampen, siger Wozniacki til TV2 Sport.
Spørgsmål: Irriterer det dig lidt, at hun kom ind i kampen igen?
- Ja, det gør det helt sikkert. Den her gang gjorde det ikke så meget, men i andre turneringer og i andre kampe, hvor man måske møder en højere seedet spiller, må man aldrig lade dem komme tilbage på den her måde, siger Wozniacki til TV2 Sport.
Danskeren spiller onsdag anden runde i Prag. Her møder hun letten Jelena Ostapenko.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde