De mange bier angreb blandt andet kameraet, der svæver over banen. Foto: Clive Brunskill/Ritzau Scanpix
En massiv sværm af bier afbrød kampen mellem Alexander Zverev og Carlos Alcaraz i Indian Wells.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Tenniskampen mellem Alexander Zverev og Carlos Alcaraz ved Masters 1000-turneringen i Indian Wells blev i en periode afbrudt, efter at en sværm af bier har invaderede banen.
De to spillere nåede blot ti minutters tennis, inden insekterne afbrød kampen ved stillingen 1-1 i første sæt.
Spanske Carlos Alcaraz, der ligger nummer to på verdensranglisten, var den første, der mærkede til insekternes invasion af banen.
Spanieren forsøgte at vifte de mange bier væk, inden han hurtigt forlod banen.
Efterfølgende blev kameraet, der hænger over banen massivt overbefolket af de mange bier.
Annonce
- Damer og herrer, kampen er afbrudt grundet en biinvasion, lød det efterfølgende fra dommer Mohamed Lahyani, hvis stol også blev angrebet af bierne.
Der gik næsten to timer, før kampen blev genoptaget.
Det skete først, efter at den lokale biekspert Lance Davis havde brugt en særlig støvsuger til at suge bierne ind i et bur, som de efterfølgende kunne flyttes i - mens de stadig var i live.
Alcaraz endte med at vinde opgøret 6-3, 6-1 og er dermed klar til at møde Jannik Sinner i semifinalerne.
/ritzau/
Carlos Alcaraz forsøgte i starten desperat at kæmpe imod de mange bier. Foto: Charles Baus/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned