Endnu engang var det ikke Nicki Pedersens aften. Resultaterne har i år været elendige i grand prix-sammenhæng og til stor fortrydelse for den danske verdensmester fortsatte det under det nordiske grand prix i Vojens. Han blev igen udelukket i et heat efter en tvivlsom dom, og i semifinalen var banen blevet så smattet af en pludselig byge, at han hurtigt blev kørt agterud.
- Jeg står med følelsen af at være en mand, som ligger ned i grand prix-systemet, og når jeg så rejser mig lidt op, så får jeg sådan nogle dumme udelukkelser. 18.000 mennesker kan se, at jeg ikke skal udelukkes, men den eneste, der ikke kan se det, er dommeren. Jeg er ikke ude på at finde undskyldninger, men jeg har bare ikke det held, der skal til i år, det er hele tiden op ad bakke, siger Nicki Pedersen.
- Som alle ved, så hader jeg at køre i regnvejr. Vi havde lige fået gang i cyklen igen efter udelukkelsen, og så kommer der et kæmpe skyl og så vidste jeg godt, at det ville være noget lort i semifinalen, siger han.
Han forsøger dog at bevare gejsten.
- Jeg kommer sgu tilbage, selvom det er svært ikke at blive påvirket af sådan noget.
- Men jeg bevarer gejsten ved at sige, at jeg vil i top-otte og også gerne i top-fem, som har været målet, men det bliver sværere og sværere.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned