Svennis afviser Campbells racismeanklage
Foto: Geoff Caddick /Scanpix
Geoff Caddick /Scanpix
Den tidligere engelske landstræner Sven Göran Eriksson benægter, at der i hans regeringsperiode blev skævet til spillernes hudfarve, når der skulle vælges landsholdsanfører.
I sin kommende selvbiografi påstår den tidligere Tottenham- og Arsenal-spiller Sol Campbell, at hvis han havde været hvid, havde han været anfører for det engelske fodboldlandshold i en lang årrække.
- Den tanke er ikke en mulighed. Ikke i mine år, siger svenske Sven Göran Eriksson, der havde Sol Campbell som fast mand på landsholdet i perioden 2001-2006.
- Som I ved fra min allerførste kamp som landstræner, havde jeg David Beckham som anfører, og der var aldrig nogensinde diskussion på holdet eller i fodboldforbundet om anføreren.
I selvbiografien skriver Sol Campbell følgende:
- Jeg har spurgt mig selv mange gange, hvorfor jeg ikke blev det. Det samme svar bliver ved at dukke op. Det var min hudfarve.
39-årige Sol Campbell nåede at bære anførerbindet tre gange i sin karriere: to gange i 1998, venskabskampe mod Belgien og Tjekkiet under manager Glenn Hoddle, og en enkelt gang med Sven Göran Eriksson som manager i 2005.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker