Det vil også fremover være en dansker, der vogter målet i Allsvenskan-klubben Elfsborg.
Selv om Jesper Christiansen for nylig skrev kontrakt med OB og vender tilbage til dansk fodbold, så er en landsmand klar til at tage over i den tidligere mesterklub.
Det er klubløse Kevin Stuhr Ellegaard, der ifølge Borås Tidning har skrevet en treårig kontrakt med klubben.
Ellegaard har været arbejdsløs, siden han forlod Heerenveen i sommerpausen. Men han har blandt andet holdt formen ved lige i FC Nordsjælland, mens den 28-årige målmand har ventet på det rigtige tilbud.
Og det er tilsyneladende kommet nu, hvis altså man skal tro den lokale svenske avis.
Borås Tidning fortæller desuden, at Ellegaard har fået en anbefaling med på vejen af FCK-målmanden Johan Wiland, der kender danskeren fra Superligaen.
Kevin Stuhr Ellegaard er tidligere U/21-landsholdsmålmand og har ud over Heerenveen spillet for Randers, Hertha Berlin og Blackpool på seniorplan.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned