Sveriges sidste landskamp i VM-kvalifikationsturneringen i fodbold bliver samtidig den sidste kamp for holdets træner, Lars Lagerbäck.
Ifølge avisen Expressen har det svenske forbund reelt truffet den beslutning, efter at 0-1 nederlaget til Danmark i Parken har reduceret Sveriges deltagelse i slutrunden til en teoretisk mulighed.
- Vi kommer til at reagere hurtigt efter kampen på onsdag mod Albanien, siger formanden for fodboldforbundet, Lars-Åke Lagrell, til Expressen.
Avisen nævner blandt andre Erik Hamrén, Hasse Backe og Sven-Göran Eriksson som mulige emner til at efterfølge Lagerbäck. Hamrén har tidligere trænet AaB, Backe både AaB og FC København. Det ventes, at landstrænerens assistent, Roland Andersson, ligeledes må forlade sin post, selv om han før har været nævnt som en kandidat til posten.
Uanset hvilken afgørelse forbundet træffer, er den manglende tillid til landstræneren et gennemgående træk i de svenske aviser efter kampen mod Danmark. Koblet sammen med frustrationen over, at VM sandsynligvis afvikles uden blå-gul deltagelse.
- Nu er det op ad bakke for svensk fodbold, som det ikke har været det i de seneste 30-40 år, fastslår Expressen.
Sydsvenska Dagbladet konstaterer, at det ikke er bare et spørgsmål om "stolpe ud".
- Svenskerne må indse, at Sverige ikke er bedre. Danmark har domineret kvalifikationen fra først til sidst, og set over alle kampene har de været gruppens bedste og mest stabile hold, tilføjer avisen.
- Nu går Sverige glip af VM-festen i Sydafrika. Og det fortjener vi, vurderer Nya Uppsala Tidning.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker