Svensk fænomen sætter rekord og vinder guld i stangspring
Svenskeren Armand Duplantis slog mesterskabsrekord, da han vandt EM-guld i stangspring.
Den svenske atletikstjerne Armand Duplantis vandt lørdag aften suverænt EM-guld i stangspring.
Han satte tilmed mesterskabsrekord, da han overbevisende kom over højden 6,06 meter.
Derefter var spørgsmålet så, om han også ville gå efter at forbedre sin egen verdensrekord, som han senest forbedrede ved VM tidligere på sommeren med højden 6,21 meter. Han valgte dog ikke at prøve i denne omgang.
Tyske Bo Kanda Lita Baehre snuppede sølv med højden 5,85 meter, mens norske Pål Haugen Lillefosse tog bronze med 5,75.
22-årige Duplantis er også forsvarende verdensmester og OL-guldvinder. Han vandt også EM-guld i 2018, og den titel forsvarede han altså på flot vis.
- Det betyder meget for mig. Nu har jeg vundet næsten alt i atletik. Det var første gang, at jeg var regerende mester ved et mesterskab. Det var en sjov og ny oplevelse. Jeg føler mig meget motiveret for fremtiden, siger Duplantis til den svenske tv-kanal SVT.
Han følte ikke behov for at gå efter en ny verdensrekord.
- Jeg kan ikke klage. Det vigtigste var at få guldet med hjem, og efter det ville jeg slå min mesterskabsrekord, som jeg gjorde i 2018. Så var arbejdet udført, kan man sige.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker