Svensk fodbold går imod retningslinjer og vil spille kampe
Den bedste svenske række, Allsvenskan, skulle have begyndt i starten af april, men det er udskudt. (Arkivfoto) Foto: Tt News Agency/Reuters
Tt News Agency/Reuters
Det Svenske Fodboldforbund lægger op til at spille kampe, mens landets idrætsforbund gør det modsatte.
Det Svenske Fodboldforbund vil ikke bøje sig for de anbefalinger, landets idrætsforbund er kommet med under coronakrisen.
Fodboldforbundet skriver således i sine retningslinjer, at det er i orden at spille kampe og have fysisk kontrakt, hvilket er det stik modsatte, af hvad Det Svenske Idrætsforbund (RF) anbefaler.
Det skriver TT.
- De har lavet deres egen bedømmelse, siger RF-formand Björn Eriksson.
Står det til RF, bør man ikke spille kampe eller have fysisk kontakt under træning. Man må gerne træne - uden fysisk kontakt - men ikke spille kampe.
Björn Eriksson understreger dog over for Göteborgs-Posten, at det er op til hvert forbund at bestemme, hvor grænsen går.
- De (fodboldforbundet, red.) har vurderet, at der godt må være kontakt. Jeg finder ingen anledning til at kommentere yderligere på det, siger Eriksson.
- Det ville være forfærdeligt, hvis en enkelt person skulle bestemme, hvad 71 specialforbund skal gøre.
Sverige har generelt haft en mere afslappet tilgang til coronaudbruddet, end den man oplever i Danmark.
De seneste par weekender er et hav af testkampe i fodbold eksempelvis blevet spillet, ligesom grænsen for, hvor mange personer, der må være samlet, er højere end herhjemme.
Tidligere i denne uge frarådede de svenske sundhedsmyndigheder afviklingen af testkampe og andre sportsbegivenheder, men åbnede senere op for, at testkampe godt kan spilles, så længe der ikke er mere end 50 personer til stede, og de almene sundhedsråd generelt bliver fulgt.
Den bedste svenske fodboldrække skulle have begyndt i starten af april, men er lige som så mange andre ligaer rundt om i verden blevet sat på pause.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned