Svensk fodbold må vente yderligere på genåbning
Anders Christiansen (i sort overtrækstrøje) og Malmö FF ved endnu ikke, hvornår de kan komme i gang med fodbolden i Sverige. (Arkivfoto). Foto: 50090 Johan Nilsson/Tt/Ritzau Scanpix
50090 Johan Nilsson/Tt/Ritzau Scanpix
Den planlagte Allsvenskan-start i midten af juni er i fare, mens pokalturneringen hænger i en tynd tråd.
Mens flere fodboldligaer i Europa er i gang med at planlægge en genåbning efter coronapausen, er det anderledes i Sverige.
Her venter fodbolden fortsat på at få grønt lys fra sundhedsmyndighederne til at gå i gang.
Fredag lyder meldingen til svensk fodbold, at Folkhälsomyndigheten tidligst i begyndelsen af juni vil komme med en ændring i sine restriktioner.
Dermed må fodbolden fortsat vente.
- Vi havde naturligvis håbet på en positiv besked, men vi må konstatere, at vi fortsat må vente og se, siger direktør i Sveriges Fodboldforbund Karl-Erik Nilsson til forbundets hjemmeside.
Over for Aftonbladet er generalsekretær Håkan Sjöstrand mere skarp i retorikken.
Han beskylder myndighederne for at putte professionel fodbold i samme kategori som camping.
Efter planen skulle kvartfinalerne i den svenske pokalturnering skydes i gang 1. juni, men nu er pokalturneringen i alvorlig fare for en aflysning.
Det siger Lars-Christer Olsson, der er formand i Svensk Elitfotboll - Sveriges pendant til Divisionsforeningen.
- Hvis vi skal følge myndighedernes besked, ser jeg intet alternativ til en aflysning af pokalturneringen, siger han til TT.
Opgives pokalturneringen, skal Sverige finde ud af, hvem der skal have den plads i Europa League-kvalifikationen, der var tiltænkt pokalvinderen.
Håbet i Sverige er, at de bedste ligaer på herre- og damesiden kan skydes i gang 14.-15. juni, men det er usikkert, om det kan lade sig gøre.
I Danmark starter Superligaen op igen om to uger uden tilskuere, mens den tyske Bundesliga allerede skydes i gang lørdag eftermiddag. Her sker det også for tomme tribuner.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker