Svensk fodboldchef ærgrer sig over interview: Ikke det bedste
Janne Andersson havnede i en ophedet diskussion med en fodboldekspert efter Sveriges 5-0-sejr. (Arkivfoto). Foto: Tt News Agency/Reuters
Landsholdschef Jens T. Andersson afviser, at træner hentydede til fodboldeksperts oprindelse.
En ophedet diskussion mellem Sveriges fodboldlandstræner Janne Andersson og Viaplay-ekspert Bojan Djordjic stjal billedet efter holdets 5-0-sejr over Aserbajdsjan.
Og særligt en bemærkning fra Andersson, som nogle opfattede som værende rettet mod Djordjics oprindelse, fik opmærksomhed.
Mundhuggeriet begyndte, da Bojan Djordjic ville vide, hvorfor kantspilleren Jesper Karlsson ikke havde fået mere spilletid.
Andersson spurgte den anden vej, hvem der i stedet skulle spille. Og da Djordjic mindede Andersson om, at landstræneren repræsenterer ti millioner mennesker, spurgte Andersson, hvem Djordjic, der har serbiske rødder, repræsenterer.
- Sverige selvfølgelig. Hvorfor skulle jeg ikke gøre det? svarede Djordjic.
Landsholdschef Jens T. Andersson ærgrer sig over interviewet.
- Jeg har set interviewet på en lille mobiltelefon efter kampen og kan konstatere, at det ikke var det bedste interview, vi har oplevet efter en kamp.
- Der er mange følelser i luften og mange tanker, som går gennem hovedet. Men jeg har ikke noget problem med at konstatere, at det ikke blev et godt interview, siger han ifølge TT.
Han afviser enhver spekulation om racistiske undertoner i landstrænerens spørgsmål.
- Jeg mener ikke, at Janne antydede noget om det. Hvis det er blevet misforstået på den måde, vil jeg på Jannes vegne på det klareste slå fast, at det ikke havde noget med det at gøre.
- Han diskuterede ekspertrollen, spillerrollen og trænerrollen. Det havde intet med racisme at gøre. Jeg vil gerne være ekstremt tydelig omkring det. Jeg tror, at alle, som kender Janne, også ved, hvor han står i den sag, lød det ifølge NTB fra Jens T. Andersson.
Janne Andersson afviste på det efterfølgende pressemøde, at han antydede, at Djordjic ikke repræsenterer Sverige.
- Nej, for fanden. Stop så. Nej, for helvede, sagde han.
Jens T. Andersson understreger ifølge TT, at landstræneren angrer episoden.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde