Svensk fodbolddommer modtager dødstrusler fra sur fan
En svensk fodbolddommer har modtaget dødstrusler. Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Ben Stansall/Ritzau Scanpix
En svensk dommer blev truet på livet over sms efter at have dømt en kamp i Allsvenskan.
En unavngiven dommer i Sveriges bedste fodboldrække, Allsvenskan, har fået beskyttelse af politiet, efter at han er blevet truet på livet i en sms efter en ligakamp.
Det skriver den svenske avis Aftonbladet.
I beskeden fra en vred fodboldfan til dommeren stod der, "du lever ikke længe, hvis det er dig, der er dommeren", mens hans navn og hjemmeadresse også stod i beskeden.
Dommeren siger til politiet, at han tidligere er blevet kritiseret efter dårlige kampe, men at han aldrig har været udsat for trusler mod sig selv og sin familie.
Dommeren modtog dødstrusler efter en kamp i Allsvenskan. Han kontaktede straks sikkerhedschefen i Det Svenske Fodboldforbund, Martin Fredman, som koblede politiet på sagen.
Politiet sørgede for, at dommeren blev eskorteret væk fra stadion og kørt til en sikker adresse.
- Vi har rutiner for at tage hånd om sikkerheden for dommerteams og deres pårørende, siger Martin Fredman til avisen Expressen.
Dommeren har ikke selv ønsket at udtale sig om sagen, skriver Aftonbladet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde