Den svenske fodboldspiller Alexander Gerndt har valgt at anke en dom på to års betinget fængsel for vold mod sin hustru.
I midten af december blev Gerndt, som i sommer var sat i forbindelse med et skifte til FC København, dømt ved byretten for at have taget kvælertag på sin bedre halvdel og skyde bolde efter hende.
Nu vil den 25-årige bomber renses.
- Han anser sig selv for at være uskyldig, siger Gerndts forsvarsadvokat, Johan Eriksson, til Expressen.
Ifølge advokaten har Gerndt fundet yderligere bevismateriale, som man vil fremlægge for en højere retsinstans. Samtidig overvejer angriberen at tage kontakt til Sveriges fodboldforbund.
Den første dom betød nemlig, at angriberen fra hollandske Utrecht mistede sin plads på det svenske landshold.
- Vi har ikke gjort det endnu, men det er noget, jeg skal vurdere i samråd med Alexander. Alle skal betragtes som uskyldige, indtil den endelige dom foreligger, fortæller Johan Eriksson.
Gerndt var i alt tiltalt for fire tilfælde af vold, da han blev dømt i midten af december for en række episoder, der fandt sted i april og september 2009.
Angriberen var med til at gøre Helsingborg til svensk mester sidste år, inden han i sommer skiftede til hollandsk fodbold.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker