Sverige kan begynde at drømme om en guldmedalje i den prestigefulde ishockeyturnering ved OL. Mandag spillede Sverige mod Finland om sejren i gruppe C, og det endte med en suveræn svensk sejr på 3-0.
Begge mandskaber gik ind til kampen med maksimumpoint, og Sverige fik en god start, da Loui Eriksson seks minutter inde i første periode scorede kampens første mål.
I anden periode øgede Nicklas Bäckström til 2-0, inden Loui Eriksson i sidste periode scorede til 3-0. I målet stod Henrik Lundqvist perfekt med en redningsprocent på 100 og holdt for anden kamp i træk buret rent.
- Det er skønt, og vil spillede himmelsk godt. Det er en fornøjelse at stå på mål, når vi spiller sådan, sagde Henrik Lundqvist til svensk tv efter kampen.
Dermed vandt Sverige gruppen og kvalificerer sig direkte til kvartfinalen. Finland kunne dog leve med nederlaget, for holdet er i kraft af sine to sejre blandt de fire hold, der er klar til kvartfinalerne.
Sverige og Finland får følgeskab af USA og Rusland, mens otte andre hold skal ud i playoffs om de sidste fire kvartfinaler. Her skal blandt andre Tjekkiet og værtsnationen Canada i aktion.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde