Svensk medie: Lasse Vibe er solgt til England
Svensk medie: Lasse Vibe er solgt til England Foto: Lars Poulsen/POLFOTO/arkiv
Lars Poulsen/POLFOTO/arkiv
Ifølge den svenske avis Expressen er den danske fodboldlandsholdsspiller Lasse Vibe solgt til Brentford.
Den danske landsholdsspiller Lasse Vibe er solgt til Brentford i den næstbedste engelske fodboldrække.
Det skriver i hvert fald avisen Expressen, som plejer at være velorienteret i forhold til Lasse Vibes nuværende klub IFK Göteborg.
Ifølge den svenske avis betaler englænderne i omegnen af 10,5 millioner kroner for topscoreren.
IFK Göteborg spiller torsdag aften kvalifikationskamp til Europa League mod den polske klub Slask Wroclaw.
Ifølge Expressen vil Lasse Vibe misse den kamp for at flyve til England, men foreløbig står han på klubbens hjemmeside fortsat nævnt i truppen til kampen.
Brentford har samme ejer som det danske mesterhold FC Midtjylland.
Klubben hyrede for nylig Andreas Bjelland og har også tidligere på sommeren hentet træneren Flemming Pedersen ind i staben. Han havde været uden arbejde, siden han blev fyret sammen med Kasper Hjulmand i Mainz.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde