Svensk NFH-topscorer melder fra til EM
Foto: Claus Bech, Scanpix, arkivfoto
Claus Bech, Scanpix, arkivfoto
Johanna Westberg, som er topscorer i den danske liga, kommer alligevel ikke til EM for Sverige.
Det svenske håndboldlandshold er med kun godt 10 dage til EM-slutrunden starter blevet svækket af et overraskende afbud. Afbuddet kommer ifølge det svenske håndboldforbunds hjemmeside fra NFHs topscorer Johanna Westberg.
Ifølge forbundet skyldes afbuddet private årsager. I stedet er udtaget Mikaela Mässing fra H65 Höör, som NFH så sent som i går søndag sendte ud af EHF Cuppen med begge de nævnte spillere på banen.
Johanna Westberg skriver i en kommentar i opslaget på håndboldforbundets hjemmeside, at det føles meget trist at skulle melde afbud til slutrunden, som hun havde set frem til.
- Denne gang må jeg dog melde afbud af privat årsager. Jeg kan desværre ikke gå mere i detaljer i den aktuelle situation, og det håber jeg, at man vil respektere, skriver den 28-årige venstreback, som er topscorer i den danske HTH Liga med 95 mål i 14 kampe.
Sverige møder i øvrigt Danmark i holdenes åbningskamp ved EM 30. november.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker