Svensk NHL-stjerne efter guld: Det største nogensinde
Den svenske ishockeystjerne Henrik Sedin scorede to gange, da Sverige søndag aften sikrede sig landets niende VM-guld.
Foran en udsolgt ishockeyarena i Stockholm blev Schweiz besejret med 5-1, og Henrik Sedin, der spiller for Vancouver Canucks i NHL-ligaen på den anden siden af Atlanten, ser hjemmebanesejren som et højdepunkt i karrieren.
- Det er sandsynligvis det største, jeg har været igennem, siger Henrik Sedin efter kampen i Globen.
Superstjernen scorede til 2-1 i powerplay samt kampens sidste mål, da Schweiz var tvunget til at satse alt.
Sammen med sin tvilling Daniel, der også spiller med stor succes i Vancouver, har Henrik Sedin spillet en flot VM-turnering. Flere af holdkammeraterne roser de svenske tvillinger, som før er blevet udråbt som "Guds gave til ishockey" af en canadisk sportsavis.
Sverige vandt senest VM i 2006, og Joel Lundqvist var også med til at vinde guldet dengang. Hjemmebanesejren var for ham noget helt specielt.
- Det er fantastisk. Det er sådan noget, man har drømt om som lille - at vinde VM på hjemmebane, lyder det fra Lundqvist.
I bronzekampen tidligere søndag vandt USA 3-2 over Finland efter ekstra periode og straffeslag.
/ritzau/TT
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker