Svensk profil får OB's anførerbind efter 11 kampe
Filip Helander har spillet 11 kampe for OB og er nye anfører i klubben. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Filip Helander bærer anførerbindet mod Viborg fredag og er en del af OB's nye anførergruppe.
Den svenske landsholdsspiller Filip Helander bærer anførerbindet for OB, når holdet fredag åbner sit forår med en udekamp mod Viborg.
Stopperen udgør med offensivspilleren Bashkim Kadrii, den tyske midtbanespiller Tom Trybull og målmand Martin Hansen den nye anførergruppe i klubben.
- Der er nogle gode anførertyper i den her gruppe, og der vil jeg have mandat til at modellere det, som jeg vil, men planen er, at Filip er anfører, og Bashkim tager bindet, hvis Filip ikke er der, siger cheftræner Søren Krogh til OB's hjemmeside.
Forsvarsspilleren Bjørn Paulsen var anfører i efteråret, men glider sammen med unge Tobias Slotsager ud af gruppen.
- Ændringen i anførergruppen er sket i dialog med alle drengene - også dem som var en del af anførergruppen før - så der er ikke noget dramatisk i det.
- Bjørn og Slotsager er trådt lidt ud, og det frigiver måske lidt flere kræfter til at tænke på sig selv, sin egen performance og sin egen rolle i gruppen, siger Krogh.
30-årige Helander har spillet 11 kampe for OB siden ankomsten fra skotske Rangers FC i sommer. Han har kontraktudløb til sommer.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker