Svensk svømmestjerne er gravid og skipper VM
Årets VM i svømning på langbane i Spanien bliver uden den svenske stjerne Therese Alshammar.
Lykkelige omstændigheder holder den 35-årige topsvømmer væk fra bassinet i Barcelona.
- Jeg er gravid og venter barn, så jeg har en helt anden udfordring og et andet syn på tilværelsen, men jeg er overlykkelig, siger Therese Alshammar til svt.se.
Fødslen er planlagt til at foregå i juni, mens VM bliver afholdt fra den 19. juli.
Therese Alshammar har siden 1997 vundet 25 VM-medaljer, 43 EM-medaljer og tre OL-medaljer i en enestående karriere.
Hun fik ikke medalje ved OL i London sidste sommer, men så sent som ved VM på langbane i 2011 vandt hun guld i 50 meter fri.
Svømmeren planlægger at fortsætte karrieren efter fødslen, men foreløbig har hun fuldt fokus på graviditeten.
- Det er en utrolig omvæltning, både fysisk og mentalt. Jeg kommer til at have en del tanker om livet, som er meget større end tidligere, da jeg kun havde mig selv at tænke på.
- Der er en mange forandringer, men jeg ser det som meget positivt og fantastisk, siger Therese Alshammar.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde