Svensk tackling koster ukrainsk angriber resten af EM
Svenskeren Marcus Danielsson (til venstre) blev udvist for en tackling på ukraineren Artem Besjedin, som meldes færdig ved EM. Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix
Lee Smith/Ritzau Scanpix
Ukraine må mod England klare sig uden angriberen Artem Besedin, der er meldt færdig ved EM-slutrunden.
Den ukrainske angriber Artem Besedin er ude i resten af EM-turneringen.
Det står klart, efter at Dynamo Kiev-spilleren udgik med en skade under tirsdagens 2-1-sejr over Sverige.
Den svenske stopper Marcus Danielson ville sparke bolden væk, men fik i samme situation stemplet Artem Besedin i knæhøjde.
Marcus Danielson begik forseelsen mod den netop indskiftede Artem Besedin i den forlængede spilletid af ottendedelsfinalen mod Ukraine ved stillingen 1-1.
Svenskeren modtog et rødt kort for episoden efter et VAR-gennemsyn.
Artem Besedin er rejst hjem til ukrainske Kijev for at blive undersøgt nærmere, oplyser assistentlandstræner Oleksandr Shovkovskiy på Facebook ifølge Reuters.
- Vi kan ikke længere gøre brug af Artem Besedin i vores næste kampe. Han er tvunget til forlade holdet og vende tilbage til Kijev for en grundig undersøgelse, skriver Oleksandr Shovkovskiy.
Ukraine skal lørdag møde England i kvartfinalen, men altså uden Artem Besedin, der heller ikke kan nå at blive klar til eventuelt flere kampe ved slutrunden.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde