Den svenske OL-guldvinder i 30 kilometer langrend, Marcus Hellner, mener langt fra, at Peter Northugs ødelagte skistav, var den eneste årsag til den norske favorits nedtur i lørdagens konkurrence.
- Jeg tror, at han var færdig, siger Marcus Hellner.
Det var Hellner, som kom til at træde på Northugs stav ikke så langt fra opløbet. Men han forsikrer, at det ikke var med vilje. Han vidste ikke hvordan, det skete, men så blot staven ligge på jorden efterfølgende.
- Men havde Petter haft flere kræfter i behold, ville han have hentet os igen. Northug er normalt stærk nok til det. Desuden var farten ikke så høj, da det skete. Jeg tror, at han var færdig, siger Hellner.
For Petter Northug var hans efterfølgende 14.-plads en ny stor skuffelse. Det store norske talent har været favorit i samtlige discipliner, han er stillet top i. Men han blev blot nummer 41 i 15 kilometer i fri stil og i sprinten blev det til bronze efter to suveræne russere
Efter 30-kilometeren ville han ikke tale med pressen, og gik i stedet direkte igennem mixedzonen. Og det er lederne i den norske delegation ikke tilfreds med.
- Det er ikke sådan, vi vil have det. Store idrætsmænd snakker i både medgang og modgang. Nu må vi sætte os ned med Petter og diskutere det, siger landstræner Morten Aa Djupvik.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker