Nabokrigen mellem Danmark og Sverige ved VM i håndbold begynder om få timer. Men allerede inden de to hold løber på banen, sender svenskernes anfører Tobias Karlsson det første skud af sted.
I et interview med Expressen bliver Flensburg-Handewitt-spilleren spurgt, hvorfor svenskerne altid træner på kampdage, mens danskerne springer træningspassene over og fokuserer på taktikken i stedet for.
- Det er lidt af en kulturforskel. De vil hellere hvile og spise wienerbrød, mens vi er mere til træning og Proviva (en yoghurtdrik, red.), siger Karlsson.
Lidt mere alvorligt forklarer han, at svenskerne i modsætning til danskerne snakker taktik både under træningen og på et efterfølgende møde, mens danskerne og mange andre nøjes med mødet.
Og så tror han i øvrigt, at svenskerne nok skal overkomme at undvære de to højrebacker Oscar Carlén og Kim Andersson, der begge er skadet.
- Os, der er tilbage, må tage et større ansvar nu. Vi viste efter kampen mod Argentina (som Sverige tabte, red.), at vi kan rejse os efter modgang. Det kan man vist også kalde det her med Kim og Oscar, men jeg håber, at det gør os endnu mere sammensvejsede, siger tometermanden Karlsson til avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde