På overfladen tyder cifrene 38-22 på, at Sverige spadserede sig igennem VM-kampen mod Slovakiet, men tallene snyder en smule.
Slovakkerne var i hvert fald fint med de første 30 minutter, men så gik gassen af ballonen, og VM-værterne slog til med eftertryk.
Anført af en velspillende Richard Stochl i målet bed Slovakiet fra sig fra kampens start. Trods kolossal opbakning fra de mange tusinde tilskuere i Göteborg havde svenskerne svært ved at holde slovakkerne fra fadet.
Derfor var kampen fortsat åben ved pausen, hvor Sverige blot førte med 15-14.
Styrkeforskellen på de to hold blev til gengæld tydelig efter pausen. Slovakkerne virkede allerede fra anden halvlegs begyndelse trætte, og det udnyttede hjemmeholdet prompte.
Med syv scoringer på syv minutter lagde Sverige afstand til modstanderen, og i resten af kampen voksede føringen bare.
AG Københavns fløjspiller Nicklas Ekberg var træfsikker på sine straffekast og scorede hele otte mål undervejs i kampen.
Hvis Danmark som forventet går videre til mellemrunden, bliver modstanderne her de tre bedste hold fra Sveriges gruppe, og noget tyder på, at værterne har fundet VM-formen allerede nu.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde