Svenske ishockeytvillinger annoncerer karrierestop
Henrik og Daniel Sedin er begge noteret for mere end 1000 point i NHL. Foto: Scanpix/Jana Chytilova/freestyle Photo/arkiv
Scanpix/Jana Chytilova/freestyle Photo/arkiv
Henrik og Daniel Sedin spiller lørdag deres sidste kamp efter 18 NHL-sæsoner i Vancouver Canucks.
De berømte svenske ishockeytvillinger Henrik og Daniel Sedin indstiller begge karrieren med udgangen af denne NHL-sæson.
Brødrene har i 18 år været store profiler hos Vancouver Canucks, men nu er det snart slut, annoncerer de i et åbent brev til klubbens fans.
- At være en del af Canucks-familien i 18 sæsoner har været den bedste periode i vores liv. Men nu er det tid til at fokusere på vores familier og livet efter ishockey.
- Tiden er inde til at hjælpe med lektier hver aften og stå i kulden i ishockeyhaller, til fodboldkampe og ridelektioner i weekender. Tiden er inde til at være hjemme til spisetid hver aften, lyder det fra brødrene.
37-årige Henrik og Daniel Sedin har begge scoret mere end 1000 NHL-point. Det har ingen brødrepar præsteret tidligere.
Med det svenske landshold var de med til at vinde OL-guld i 2006 og VM-guld syv år senere.
Vancouver Canucks er uden chance for at nå slutspillet, så Sedin-brødrene stopper karrieren, når den sidste grundspilskamp er overstået. Det sker på lørdag, hvor holdet på udebane møder Edmonton Oilers
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker