Svenske profiler: Dansk landshold er blevet dårligere
Mikael Lustig og Emil Forsberg fra det svenske landshold kalder Danmark for lillebror før braget i Stockholm.
Flere svenske landsholdsspillere kommer med flere potentielle provokationer før lørdagens EM-playoffkamp mod Danmark.
Forsvarsspilleren Mikael Lustig fra Celtic og RB Leipzig-spilleren Emil Forsberg fortæller, at de anser Danmark for at være "lillebror" i forhold til Sverige, selv om danskerne har trukket sig sejrrigt ud af de fire seneste indbyrdes kampe.
- Vi ser altid Danmark som en lillebror, og det kan være, at de ser på os på samme måde. Der er stor rivalisering mellem os. Især i fodbold.
- Der har været mange specielle kampe mellem os, så det her er en stor kamp, siger Mikael Lustig til fotbollskanalen.se.
Celtic-spilleren er ikke i tvivl om, hvem der er den største fodboldnation af Sverige og Danmark.
- Sverige er størst. For fire-fem år siden var der ingen tvivl om, at Danmark var bedst i Skandinavien, men derefter tror jeg, at de (danskerne, red.) er stagneret lidt.
- Det er nu, vi skal vise, at det er os, der skal til de store mesterskaber, siger Mikael Lustig.
Yussuf Poulsens svenske holdkammerat fra RB Leipzig, Emil Forsberg, anser også Danmark for at være lillebror.
- Absolut. Vi er det bedste hold. Sådan er det, siger Forsberg til fotbollskanalen.se.
- Det tror jeg, at vi har været i et godt stykke tid. Danmark har et godt hold med fantastiske spillere, men jeg tror, at vi er en smule bedre, siger han.
Danmark møder på lørdag klokken 20.45 Sverige i Stockholm, inden der er returopgør i København den 17. november. Den samlede vinder sikrer sig adgang til næste års EM i Frankrig.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker