Den norske langrendsstjerne Petter Northug bliver udsat for hårde ord, efter at han fredag begyndte fejringen af nordmændenes VM-sejr i 4 x 10 kilometer langrendsstaftet, inden han var kørt over målstregen.
For at demonstrere sin overlegenhed bremsede han kort før målstregen op for at vente på svenske Marcus Hellner, og den stil falder værterne på svensk tv for brystet.
- Han er en gris, siger SVT's ekspert Jonas Karlsson ifølge Aftonbladet.
- Jeg mener, at han går over grænsen, når han stopper op inden mållinjen. Man taler om, at han var en ulv på tur med en fåreflok, men han er en gris, der gør nar af sine konkurrenter.
- Det står folk frit for at mene, at det var en okay ting at gøre. Jeg synes, at han cool fyr i mange tilfælde, men dette var for meget, mener Karlsson, og kollegaen Anders Blomquist er enig.
- Det her hører ikke hjemme i idræt. Han havde vist, at han er verdens bedste, og så behøver han ikke gøre sådan, siger Blomquist til NRK.
Marcus Hellner, der måtte se Northug ydmyge ham, havde ikke forventet andet fra nordmanden.
- Det er den sædvanlige Petter-stil. Det er lidt kækt, men det er som sagt hans stil, siger Hellner.
Petter Northug glæder sig over, at det lykkes for ham at provokere svenskerne.
- Jeg måtte jo give konkurrenterne lidt håb, ikke? Det var ikke planlagt. Jeg gjorde det bare for at markere lidt, forklarer Northug til NRK.
Nordmændene vandt stafetten foran Sverige, mens Tyskland fik bronze.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde