Svensker skal lukke hullet efter Amartey i FCK
Svensker skal lukke hullet efter Amartey i FCK. Her er det Nicklas Bendtner i kamp med Erik Johansson. Foto: POLFOTO/Lars Poulsen
POLFOTO/Lars Poulsen
FC København har sikret sig den svenske midtstopper Erik Johansson i belgiske Gent.
FC København har handlet hurtigt, efter at Alka Superligaens førerhold mandag solgte Daniel Amartey til Leicester.
Umiddelbart efter Amartey-salget har FCK sikret sig den 27-årige svenske midterforsvarer Erik Johansson i belgiske Gent.
- Erik er en bundsolid centerforsvarer med erfaring fra international klub og landsholdsfodbold, siger FCK-manager Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside.
- Han er lige nu førstevalg på det svenske landshold på sin position og har vist, at han kan håndtere vanskelige opgaver, selv når han er ude af kampform, som han for nyligt viste det i de to EM-playoffkampe mod Danmark.
- Ser man på truppen efter salget af Amartey og kontraktsituationen generelt, så er vi nu dækket godt ind både på kort og langt sigt.
- Erik har en god alder i forhold til resten af truppen, og vi er sikre på, at han fortsætter den lange flotte tradition for dygtige skandinaviske stoppere i FK København, siger Solbakken.
Kontrakten med Erik Johansson, der har spillet otte landskampe for Sverige, gælder frem til sommeren 2020.
Mens Johansson er udpræget midterforsvarer, har Daniel Amartey både optrådt på FCK's midtbane og i midterforsvaret.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet