Skjern Håndbold har ansat Krister Lindgren som træner frem til sommer.
Den 45-årige svensker får til opgave at rette op på den seneste tids elendige resultater i Skjern Håndbold, der i sidste uge så sig nødsaget til at stoppe samarbejdet med den hidtidige træner, Veroljub "Kos" Kosovac.
- Det er på kort tid lykkedes at få en erfaren cheftræner, der har prøvet lidt af hvert i skandinavisk håndbold.
- Lindgren er vant til store udfordringer, og vi tror på, at han er manden, der kan indfri vores store ambitioner i denne sæson, siger Skjern-formand Carsten Thygesen i en pressemeddelelse.
Krister Lindgren har i de seneste otte år stået i spidsen for flere skandinaviske hold. Blandt andre Haugaland og Heimdal i Norge, svenske Ystad og Team Helsinge i Danmark.
Til sommer overtager U/21-landstræner Ole Nørgaard ansvaret for håndboldherrerne i Skjern.
Skjern Håndbold indtager en aktuel femteplads i Herre Håndbold Ligaen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned