Svensker tager teten med birdies på halvdelen af hullerne
Madelene Sagström gør sig klar til at putte på 18. hul i LPGA-turneringen Cognizant Founders Cup i New Jersey. Svenskeren gik sin bedste runde hidtil i denne sæson med 63 slag. Det er ni under par. Foto: Sarah Stier/Ritzau Scanpix
- Hullet blev bare større og større, siger Madelene Sagström efter fejlfri første runde i USA med ni birdies.
Den svenske golfspiller Madelene Sagström har lagt sig i spidsen for denne uges LPGA-turnering i New Jersey i USA efter en første runde, hvor hun lavede birdies på halvdelen af hullerne.
Den 29-årige Sagström er kun noteret for en turneringssejr i sin professionelle karriere, men med ni slag under par har hun skabt sig et godt udgangspunkt for at fordoble antallet af titler.
Hun indledte med fire birdies i træk torsdag, og det blev til yderligere fem af slagsen. De øvrige ni huller klarede hun alle i par.
- Det var en af de dage, hvor alt forekom nemt. Jeg ramte fairways, ramte greens og jeg fik alle putts i. Hullet blev bare større og større, siger hun om sin bedste runde i denne sæson.
Madelene Sagströms bedste resultater hidtil i år er en 9.-plads og en delt 3.-plads.
Megan Khang fra USA er på andenpladsen i otte slag under par.
Nanna Koerstz-Madsen fra Danmark gik torsdagens runde i par efter to birdies og to bogeys og ligger på en delt 66.-plads.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker