Svensker volder Wozniacki store problemer

Den svenske modstander Sofia Arvidsson voldte danskerens store problemer, som hun dog til sidst besejrede med 3-6, 7-5 og 6-2.

Arvidsson indledte bedst i maratondysten, der varede mere end to og en halv time.

Efter at svenskeren havde vundet første sæt, så sendte hun Wozniacki på randen af et uventet exit, da hun bragte sig foran med 5-4 i andet sæt.

Herefter ændrede kampen karakter, og Caroline Wozniacki viste, at hun er en klart bedre spiller end Arvidsson. Wozniacki vandt ni af de næste 11 partier og kørte uden problemer sejren hjem.

I fjerde runde venter der sandsynligvis hårdere modstand, når danskeren møder den tidligere verdensetter Ana Ivanovic fra Serbien.

/ritzau/

Foto: Danny Moloshok /Scanpix

Caroline Wozniacki måtte kæmpe hårdt for at sikre sig adgang til fjerde runde ved WTA-turneringen i Indian Wells.

Offentliggjort Sidst opdateret