Svenskere anlægger nyt græs til playoff-brag
Sveriges fodboldlandshold kommer til at træne på kampbanen i ugen op til mødet med Danmark i Stockholm.
Det bliver på et helt nylagt græstæppe, at det danske fodboldlandshold 14. november i Stockholm spiller den første af to playoffkampe mod Sverige om at komme til EM.
Mellem lørdag 7. november og søndag 8. november bliver der lagt nyt græstæppe på Friends Arena.
Det oplyser Det Svenske Fodboldforbund (SvFF) på forbundets hjemmeside.
Der har været usikkerhed om, at græstæppet kan nå at sætte sig så godt, at Sverige kan træne på banen i dagene op til kampen, men det har landstræner Erik Hamrén nu fået garanti på, at svenskerne kan.
- Der var mange faktorer, som spillede ind på beslutningen om, at vi samles i Stockholm, men det her afgjorde sagen.
- Det føles rigtig godt, synes jeg. Det betyder, at vi ikke behøver at ændre særlig meget i vores rutiner, og jeg ved, at spillerne trives godt med at være sammen i Stockholm, siger Erik Hamrén.
Returkampen mellem landene spilles tre dage senere i København.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned