Bo Svensson afsluttede søndag en perfekt uge for Mainz, da den danske forsvarsspiller scorede sejrsmålet i 1-0-sejren over Borussia Mönchengladbach i Bundesligaen.
Svensson, som tidligere har optrådt for Mönchengladbach, scorede det afgørende mål, da han et minut før pause var gået med frem på et hjørnespark. Danskeren stod klar ved bageste stolpe og kunne med skinnebenet sende en returbold i gæsternes netmasker.
Det var Bo Svenssons første scoring for Mainz i Bundesligaen.
Tidligere på ugen blev Bo Svensson belønnet for sine stabile præstationer med en kontraktforlængelse, der binder ham til Mainz frem til sommeren 2012, så alt i alt kan Svensson gøre status over en uge, der har været opløftende.
Med sejren placerer Mainz sig på en foreløbig syvendeplads i Bundesligaen. Senere søndag kan Svensson og holdkammeraterne dog bliver overhalet af Eintracht Frankfurt, der møder Borussia Dortmund.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker