Svenssons sæsoner i Bundesligaen

Offentliggjort Sidst opdateret

Bo Svensson er for alvor kommet på overarbejde efter tre stærke sæsoner som træner for Mainz. Her kan du blive klogere på danskerens regeringstid i klubben:

2020/21: Bo Svensson blev ansat som træner 4. januar 2021 og overtog et hold, der efter 14 runder lå næstsidst i Bundesligaen. Med ni sejre, seks uafgjorte kampe og fem nederlag i de sidste 20 runder rykkede Mainz helt op på 12.-pladsen og overlevede overbevisende.

2021/22: I sin første hele sæson hos Mainz sørgede Bo Svensson for, at Mainz sluttede på ottendepladsen - lige uden for de placeringer, der gav billetter til de europæiske turneringer. Undervejs i sæsonen vandt man blandt andet over Bayern München, Leverkusen og RB Leipzig, som udgjorde top-3, da sæsonen var slut.

2022/23: Mainz fortsatte takterne fra den foregående sæson og sluttede på niendepladsen. Undervejs i sæsonen vandt man igen over de senere mestre fra Bayern München.

2023/24: Mainz har tabt til Union Berlin, Werder Bremen, Stuttgart og Augsburg og spillet uafgjort med Eintracht Frankfurt. Klubben har lukket 14 mål ind i de fem kampe og ligger sidst i Bundesligaen.

Kilde: transfermarkt.com.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.