Sverige må undvære sin EM-topscorer mod Danmark
Albin Lagergren er ude af Sveriges EM-trup, efter at han blev ramt af en hjernerystelse i onsdagens kamp mod Norge. Foto: Reuters/Marko Djurica
Reuters/Marko Djurica
Sverige skal klare sig uden holdets EM-topscorer, Albin Lagergren, i fredagens EM-semifinale mod Danmark.
Sveriges håndboldherrer skifter bagspilleren Albin Lagergren ud, fordi den svenske EM-topscorer har pådraget sig en hjernerystelse.
Dermed er Albin Lagergren, som har scoret 23 mål ved EM, ikke med i semifinalen mod Danmark fredag aften.
Albin Lagergren fik et slag i hovedet i onsdagens EM-kamp mod Norge, og den 25-årige højreback har fået konstateret en hjernerystelse.
- Det er yderst trist for Albin, at han ikke kommer til at opleve finaleweekenden på banen, og det er også et hårdt slag for os som hold.
- Men vi vil aldrig tage en chance, når det drejer sig om hovedskader. Vi må acceptere det hold, vi nu har og få det bedste ud af det, siger landstræner Kristján Andrésson til Det Svenske Håndboldforbunds hjemmeside.
I stedet for Albin Lagergren er backen Andreas Cederholm udtaget til Sveriges trup.
Sent torsdag aften fik Andreas Cederholm en opringning fra landstræneren, som beordrede spilleren til slutrunden i Kroatien så hurtigt som muligt.
Andreas Cederholm spiller i den tyske bundesligaklub GWD Minden og har spillet 38 landskampe. Han var også med ved EM i 2016.
Kampen mellem Danmark og Sverige begynder fredag klokken 20.30.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned