Sverige mejer berømt fodboldstadion ned
Stockholms historiske fodboldstadion, Råsunda, er snart netop kun historie.
Torsdag aften tabte AIK med 1-2 til Napoli på det gamle stadion, og fredag begyndte nedrivningen af svenskernes nationalarena gennem mere end 70 år, som med åbningen af den nye Friends Arena i hovedstaden er blevet overflødig.
Råsunda Stadion er indskrevet i fodboldens historiebøger som stedet, hvor den dengang blot 17-årige Pelé brød igennem i international fodbold, da han lavede to mål for Brasilien i VM-finalen mod Sverige i 1958.
Den intime arena i bydelen Solna blev indviet i 1937 og kunne i de sidste år rumme 37.000 tilskuere, men svenskerne har længe ønsket sig et nyt nationalstadion i erkendelse af, at Råsunda langt fra levede op til moderne krav.
Det danske landshold optrådte i arenaen for sidste gang i juni 2009, da danskerne vandt en sjælden sejr på 1-0 i kvalifikationen til VM i Sydafrika.
I alt lykkedes det blot tre gange på 75 år for et dansk A-landshold at vinde på Råsunda, der nu giver plads til boligbyggeri.
Sveriges nye hjemmebane, Friends Arena, fik en fornem åbning, da Sverige den 14. november slog England med 4-2 i Zlatan Ibrahimovic' onemanshow.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker