Sverige missede en gylden mulighed for at spille sig i semifinalen ved EM i kvindehåndbold.
Holdet kunne efter en overraskende hollandsk sejr over Ungarn på 27-19 nøjes med uafgjort mod et rutineret fransk mandskab i mellemrunden. Men svenskerne fik aldrig gang i spillet og efter en sløj kamp måtte de se sig besejret med 22-21.
Sverige havde mulighed for at udligne til slut, men trods bolden på egne hænder det sidste minut formåede holdet ikke at komme til en kvalificeret afslutning.
Tættest på var svenskerne ved 17-17, men franskmændene fik - meget symptomatisk for kampen - lov til at beholde teten.
I defensiven var svenskerne for passive i deres flade 6-0-forsvar. Og angrebsmæssigt fik de aldrig flow i spillet, fordi franskmændene klogt og rutineret stødte frem og ødelagde rytmen.
Sverige møder Ungarn i sin sidste kamp i mellemrunden og er med et uafgjort resultat sikker på at gå videre. Ud over Sverige har både Ungarn, Norge, Holland og Frankrig mulighed for at spille sig videre.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker