Sverige øger sikkerheden før EM-brag mod Danmark
Der bliver foretaget ekstra visiteringer og kontroller rundt om Friends Arena i Stockholm.
Det Svenske Fodboldforbund øger sikkerheden før lørdagens EM-playoffkamp mod Danmark på Friends Arena i Stockholm.
De øgede sikkerhedsforanstaltninger kommer, efter at Paris fredag aften var udsat for blodige angreb.
- Vi har normalt stor sikkerhed omkring vores arrangementer, men nu øger vi den alligevel lidt, siger sikkerhedsansvarlig, Anders Sigurdsson, til SVT.
- Vi øger antallet af visiteringer og foretager ekstra kontroller i området. Det gør vi for, at tilskuerne skal føle sig trygge ved at komme her, siger han.
Der har været tvivl om, hvorvidt kampen risikerede at blive aflyst, men formand i Det Svenske Fodboldforbund, Karl-Erik Nilsson, går ud fra, at kampen som planlagt fløjtes i gang klokken 20.45.
- Jeg kan ikke garantere noget, men jeg formoder, at kampen bliver spillet i aften, siger Nilsson til Dagens Nyheter.
Klokken 10.30 startede et i forvejen planlagt teknisk møde med Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa. Her vil sikkerheden også blive vendt.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker