Sverige slår Polen og er videre ved håndbold-EM
Philip Henningsson og co. slog Polen. Sverige er dermed en potentiel modstander for Danmark, hvis danskerne spiller sig videre til mellemrunden. Foto: Adam Ihse/Ritzau Scanpix
Adam Ihse/Ritzau Scanpix
Sverige kunne tåle et nederlag på op til ni mål mod Polen, men havde ingen problemer og vandt opgøret.
Det svenske hjemmepublikum fik, hvad de kom efter i svenskernes sidste gruppekamp ved herrernes håndbold-EM.
Med en forholdsvis sikker sejr på 28-26 over Polen spillede Sverige sig endegyldigt videre til mellemrunden. Begge halvlege endte 14-13 i svenskernes favør.
Før kampen stod det klart, at Slovenien allerede var videre som gruppeetter, og medmindre svenskerne led et tocifret nederlag til Polen, ville svenskerne blive nummer to i gruppe F.
Polen havde tabt sine to første kampe ved EM, men polakkerne virkede opsatte på i det mindste at få point inden hjemrejsen.
Efter en stærk periode midt i første halvleg opbyggede Polen et forspring på tre mål, men det blev sløset væk i den sidste del af første halvleg, så svenskerne kunne gå til pause med en føring på et enkelt mål.
Efter lidt stillingskrig fik Sverige overtaget på måltavlen midt i anden halvleg, og føringen gik i løbet af få minutter fra et til fem mål.
Lidt spænding kom der dog i Göteborg, da Polen sent i kampen havde muligheden for at reducere føringen til et enkelt mål, men mislykkedes.
Det svenske mandskab sætter nu kursen mod Malmø, hvor mellemrunden skal afvikles. Det er samme mellemrunde, som Danmark skal forsøge at kvalificere sig til onsdag.
Tirsdag aften sikrede Norge, at holdet starter samme mellemrunde med to point, da det lykkedes at besejre Portugal i gruppefinalen i gruppe D. Norge vandt 34-28.
I gruppe B sikrede Tjekkiet sig avancement til mellemrunden ved at slå Ukraine med 23-19 i Wien.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet