Sverige taber på sene mål og har lang vej til EM
Christoph Baumgartner scorer for Østrig mod Sverige. Foto: Joe Klamar/Ritzau Scanpix
Østrig har kurs mod EM efter 2-0 over Sverige, der er langt fra at kæmpe med om EM-pladser i gruppen.
Sverige får meget svært ved at slutte på en af to øverste pladser i kvalifikationsgruppe F, der giver adgang til næste års EM i Tyskland.
Tirsdag aften tabte Sverige med 0-2 til Østrig, der afgjorde kampen med to sene mål.
Derimod har Østrig kurs mod slutrunden som gruppens tophold med ti point for fire kampe.
Belgien følger efter med syv point for tre kampe efter tirsdagens udesejr på 3-0 over Estland.
Sverige halter langt efter med sine tre point for tre kampe.
Længe lignede det ellers et svensk point i Østrig, men Christoph Baumgartner ville det anderledes. Med to mål i de sidste ti minutter skabte han østrigsk eufori.
Det er svært at forestille sig, at Sverige kan slutte blandt gruppens to bedste, men holdet har også en chance for at komme til EM via Nations League.
I gruppens anden kamp scorede Romelu Lukaku to gange inden for tre minutter i første halvleg, inden Johan Bakayoko i det 90. minut cementerede Belgiens sejr.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde