Den svenske landsholdsangriber Johan Elmander skal fredag aften vise, at han er klar til lørdagens vigtige VM-kvalifikationskamp mod Danmark. Den tidligere Brøndby-angriber er overraskende kommet ind i den svenske trup, da han i første omgang slet ikke var udtaget på grund af en skade. Men han er kommet sig hurtigere end ventet og bliver testet på Parkens græs fredag aften.
- Det er vigtigt, om han kan træne. Men han siger selv, at han har det helt godt, forklarer landstræner Lars Lagerbäck.
- Han skal kunne træne fredag aften for at være i betragtning til kampen, så dette er den sidste test, og vi må se, hvordan han reagerer på det, siger Lagerbäck, der har en god fornemmelse forud for kampen.
- Dette hold kender denne type kampe, og nu begynder drengene at skærpe fokus. Det handler om at gå ind og have den rette attitude, og det ved jeg, at mit hold kan, siger Lagerbäck.
Sidst Sverige spillede i Parken scorede Johan Elmander to gange - til 1-0 og 3-0.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker