Sverige udspiller USA med tenniscifre og er i VM-finale
Sverige vandt lørdag 6-0 over USA i VM-semifinalen. Foto: Reuters/David W Cerny
Reuters/David W Cerny
Sveriges ishockeyherrer vandt en storsejr på hele 6-0 over USA og nåede dermed i finalen ved VM.
USA har leveret flot ishockey ved VM i Danmark, men lørdag blev Sverige en effektiv stopklods i semifinalen i Royal Arena i København.
Effektive Sverige vandt med 6-0 og stormede på overbevisende vis i finalen, hvor modstanderen enten bliver Canada eller Schweiz, som spiller senere lørdag.
Amerikanerne magtede ikke at få pucken forbi den svenske keeper Anders Nilsson, som reddede alt, der kom i nærheden af nettet.
Anders Nilsson snuppede i alt 41 skud, som USA sendte mod det svenske mål.
Svenskerne skulle dog også arbejde for sagen i den anden ende og kom først foran 1-0 efter et kvarter i første periode. Viktor Arvidsson satte åbningsmålet ind.
I anden periode satte Sverige tre mål mere ind bag den amerikanske keeper Keith Kinkaid og afgjorde dermed kampen.
Målene blev sat ind af Magnus Pääjärvi, Patric Hörnqvist og Mattias Janmark-Nylén.
I tredje periode lukkede Sverige kampen med to mål mere, og det endte i en regulær ydmygelse, da USA tabte med tenniscifre.
Viktor Arvidsson scorede sit andet mål i kampen, mens Adrian Kempe sluttede målfesten af tre minutter før tid.
Sverige blev noteret for 20 skud i kampen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker