Kvindernes curlingfinale ved OL sluttede med en triumf for Sverige, der vandt med 7-6 i en kamp, hvor de to hold måtte tage en ekstra ende i brug for at finde en vinder.
Canada havde ellers alle chancer for at vinde. Værtsnationen gik ind til 10. ende med et forspring på 6-4, men den canadiske skipper kiksede totalt sin sidste sten, så svenskerne kunne udligne.
Sverige vandt tidligere i turneringen 6-5 over Danmark, og det er anden gang i træk, at holdet vinder OL-guld. Bronzen gik til Kina, der besejrede Schweiz.
Skuffelsen over den tabte curlingfinale var selvfølgelig stor hos hjemmepublikummet, men canadierne kunne glæde sig over, at der var guld at finde andre steder.
Skøjteløberen Charles Hamelin vandt således guld på short track på distancen 500 meter, og bagefter vandt han endnu en guldmedalje sammen med det canadiske stafethold.
Canada fik en lidt sløv start på OL, men de seneste dage er medaljerne væltet ind, og Canada fører nu medaljeranglisten med 10 guldmedaljer - én mere end Tyskland.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker