Sveriges ishockeyherrer er klar til OL-semifinale
Sverige kom på en let opgave i kvartfinalen mod Slovenien. Svenskerne vandt kampen 5-0 og er nu klar til semifinalen ved mændenes ishockeyturnering ved vinter-OL i Sotji.
De svenske VM-guldvindere fra sidste år kom ud af første periode med en 1-0-føring, hvor de udnyttede et sent powerplay efter en slovensk udvisning.
De var længe om at komme i ordentligt i gang i kampen, men endte med at sætte slovenerne til vægs med fire scoringer i tredje periode.
Slovenerne, der slog Danmark ud af OL-kvalifikationen, kæmpede bravt, men kunne intet stille op mod et stærkt og sammentømret svensk hold, der især med den 31-årige New York Rangers-keeper Henrik Lundqvist sørgede for, at slovenerne ikke kom på måltavlen.
Fredag møder Sverige vinderen af kvartfinaleopgøret mellem Finland og Rusland, der er spilles 13.30 onsdag.
I de to andre kvartfinaler, der begge spilles klokken 18.00 onsdag, står USA over for Tjekkiet, mens Canada møder Letland.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde