Sveriges NHL-stjerner udraderer Tyskland med 7-2
Oliver Ekman-Larsson (nummer 23), som her ses i aktion i NHL, scorede kampens første mål for Sverige i 7-2-sejren over Tyskland ved VM. Foto: /ritzau/AP/Richard Hartog
/ritzau/AP/Richard Hartog
Sverige nød stor gavn af flere NHL-spillere, som stod for tilsammen seks ud af syv VM-mål mod Tyskland.
Sveriges ishockeyherrer var i problemer mod Tyskland i første og anden periode, men endte med at vinde 7-2 i den anden kamp ved VM.
Tyskland udlignede to gange, men Sverige slap ikke føringen tredje gang, holdet kom foran i kampen.
Tværtimod scorede svenskerne fem gange i træk og endte med at ydmyge de tyske VM-værter i Köln.
Seks af de syv svenske mål blev sat ind af spillere, der til daglig optræder i den nordamerikanske liga NHL.
Oliver Ekman-Larsson bragte Sverige foran 1-0 efter syv minutter, inden Patrick Hager udlignede til 1-1 for tyskerne.
Victor Rask sørgede for en svensk 2-1-føring kort inde i anden periode, men igen fik Tyskland udlignet. Denne gang ved Philip Gogulla.
I slutningen af anden periode scorede svenskerne to gange ved først Linus Omark og siden Jonas Brodin. Og så stod det pludselig 4-2 til Sverige.
I tredje periode blev klasseforskellen udstillet, og Sverige scorede stort set efter behag.
Gabriel Landeskog gjorde det til 5-2, inden William Nylander cementerede sejren med to mål i slutfasen.
Med storsejren fik Sverige dermed oprejsning efter 1-2-nederlaget til Rusland i den første VM-kamp.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker