Sveriges VM-anfører er blevet far for anden gang
Andreas Granqvist (i midten) har en stor aktie i Sveriges foreløbige succes ved VM i Rusland. Nu kan han også glæde sig over at være blevet far for anden gang. Foto: Olga Maltseva/Ritzau Scanpix
Olga Maltseva/Ritzau Scanpix
Forsvarsspilleren Andreas Granqvists kone har født en datter kort før VM-kvartfinalen mod England.
Før og under VM-turneringen har den svenske VM-anfører Andreas Granqvist haft tankerne hos hustruen Sofia, der var højgravid og havde termin 3. juli.
Natten til fredag kom parrets andet barn, som også er en pige, så til verden på sygehuset i Helsingborg.
Det skriver forsvarsspilleren på sin Instagram-profil, hvor man kan se et billede af datteren.
- Så lykkelig og stolt over min hustru. Begge er friske og har det godt, lyder beskeden.
Granqvists familieforøgelse har været et konstant tema i landsholdslejren, og der har været spekuleret i, om han ville rejse hjem, når fødslen nærmere sig.
Selv slog han dog efter 1-0-sejren over Schweiz i ottendedelsfinalen fast, at han under ingen omstændigheder ville gå glip af lørdagens VM-kvartfinale mod England.
Andreas og Sofie Granqvist havde i forvejen datteren Nova, som er fire år gammel. Hun har altså nu fået en lillesøster, som skal hedde Mika.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde