Chancerne for at komme med til VM var minimale for det svenske fodboldlandshold, men holdet gjorde med en 4-1-sejr hjemme over Albanien sit til at skabe spænding om at nå andenpladsen i VM-kvalifikationsgruppe 1. Det krævede dog, at Malta snuppede mindst det ene point ude mod Portugal, men det skete som ventet ikke, da det endte med en portugisisk 4-0-sejr.
Den svenske forsvarsspiller Olof Mellberg var den helt store spiller med to mål i sejren over Albanien, hvor også den indskiftede angriber Marcus Berg og Anders Svensson kom på tavlen.
Kampen var dermed landstræner Lars Lagerbäck og veteranangriber Henrik 'Henke' Larsson sidste optræden i de blå-gule farver, da begge har annonceret karrierestop ved Sveriges endegyldige VM-exit.
Mens der var trist stemning på Råsunda i Stockholm, kunne Portugal juble i Guimaraes. Portugiserne var egentlig dømt ude for bare en uge siden. Men efter Danmarks sejr over Sverige i weekenden, kunne Portugal selv gøre arbejdet færdigt med en sikker hjemmesejr over Malta.
Nani bragte Portugal foran 1-0 efter et kvarters spil på et langskud lige uden for feltet. Simao fordoblede føringen på næsten identisk vis kort før pausen, og i anden halvleg cementerede Miguel Veloso og debutanten Edinho sejren. Dermed skal Portugal ud i to playoff-kampe om at komme med til VM i november.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker