Sviatchenko: Vi vandt for en større mening
Erik Sviatchenko holder her det synlige bevis på fredagens sejr i pokalfinalen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
FC Midtjylland sikrede sig fredag pokaltitlen efter finalesejr over Brøndby.
FC Midtjyllands sejr i pokalfinalen fredag kommer til at gå over i historien, ikke bare som klubbens første pokaltriumf, men også som den mest rørende sejr gennem tiderne.
Det siger Midtjyllands Erik Sviatchenko.
Sejren kommer nemlig blot en uge efter, at FCM-målmand Jesper Hansen mistede sin bror i en trafikulykke.
- Det kunne ikke været skrevet bedre. Det var et rørende moment, som kommer til at beskrive Midtjyllands pokalhistorie på den allerbedste vis, så det ikke bare bliver sådan noget med, at vi gik hen og vandt.
- Vi gik hen og vandt for en større mening, og selv om det var tragisk, så var det en fed følelse at være en del af, siger Sviatchenko.
Kampen var tæt, men det var fortjent, at FCM stod med pokalen til slut, mener forsvarsspilleren.
- Det var en fed kamp, og små marginaler, der afgjorde det. De marginaler har vi ikke haft på vores side i sæsonen, men i dag havde vi dem.
- Jeg synes, at vi kæmpede og viste format til at gå hele vejen. Det var virkelig en euforisk og følelsesmæssig sejr, som vi havde håbet på.
- Fra at have mistet guldet (i ligaen, red.), så er det nu stadig en okay situation, siger han.
Da straffesparkskonkurrencen gik i gang, var det en nervøs Sviatchenko, der så sine holdkammerater gøre klar til at sparke.
Hvis konkurrencen havde gået ud over de første fem spark, skulle han have sparket det sjette for FCM.
- Derfor var jeg virkelig nervøs. Man ved jo, at det er en 50/50-chance. Men det var så fedt, siger han.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker