Svindal vinder VM-guld - østrigerne snydt igen
For fjerde VM i træk kan Aksel Lund Svindal kalde sig verdensmester.
Den norske alpine skiløber var helt suveræn, da han lørdag vandt styrtløbet i Schladming i Østrig, mens de lokale helte igen skuffede ved ikke at hente en medalje.
Aksel Lund Svindal, der også vandt VM-guld i styrtløb i 2007, klokkede ind i tiden 2.01,32 minutter.
Kun italieneren Dominik Paris var i nærheden af at true nordmanden, da han var 46 hundreddele af et sekund efter på andenpladsen.
Franske David Poisson erobrede bronze i en tid, der var 97 hundreddele af et sekund dårligere end Aksel Lund Svindals tid.
Nordmanden er nu oppe på fem VM-titler i karrieren.
Ud over VM-guld i styrtløb og storslalom i 2007 har han vundet super kombineret ved VM i både 2009 og 2011.
Aksel Lund Svindal har nu vundet to medaljer ved årets VM, eftersom han hentede bronze i Super G-løbet.
De østrigske hjemmebanefavoritter skuffede igen, eftersom Klaus Kröll var bedste østriger på en fjerdeplads.
Østrig har endnu ikke hentet en guldmedalje ved VM, og Nicole Hosps bronzemedalje i kvindernes super kombineret er værternes eneste medalje.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde