Venstrebacken Criscito skal i stedet bruge den næste tid på at rense sit navn, efter at italiensk politi mandag morgen stormede den italienske landsholdslejr og undersøgte Zenit St. Petersborg-spillerens værelse. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Besøget i EM-lejren er en del af en større aktion for at komme til bunds i sagerne om matchfixing, og foreløbig er 19 personer med en nutid eller fortid i professionel fodbold involveret.
Blandt de mere prominente er Juventus-træneren Antonio Conte, hvis hjem er blevet ransaget, samt Lazios anfører, Stefano Mauri, der har spillet på det italienske landshold.
Med politiets undersøgelse af Domenico Criscito mandag morgen fulgte en officiel anklage, og det betyder, at manden, der har optrådt 19 gange i den azurblå landsholdstrøje må blive hjemme, når Italien rejser til EM.
Landstræner Césare Prandelli har tidligere meddelt, at han vil offentliggøre sin EM-trup i løbet af mandagen, og vicepræsidenten i den italienske fodboldforbund, Demetrio Albertini, bekræfter nu, at Domenico Criscitos navn ikke vil være på listen over de udtagne.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker